Ih, hvor var det pinligt!
Posted on 14. jun, 2010 by ibeng in Ikke kategoriseret
Kender du det, at du bliver overrasket eller irriteret over din egen stemme?
For nylig var jeg ude og undervise. I frokostpausen fortalte en af kursisterne til sin kollega, at hun bare havde haft den mest pinlige oplevelse. Én eller andet superlækker fyr havde stukket hovedet forbi hendes skrivebord for at sige hej og til sin store skræk hørte hun sig selv sige: ”Heeej” med den mest lillepigeagtige, kælne stemme. Ih, hvor hun græmmede sig! Og hvorfor nu det?
Det var ikke det, at hun sagde ”Hej”, det var heller ikke, at det blev et langt ”heeeej” med opsving til sidst. Det var tonefaldet – det kælne, lillepigeagtige, som gjorde hende flov. Hun syntes, det sendte signaler om, at hun var interesseret i ham og at hun var lillepiget i stedet for stærk og selvstændig – og det var nok også tilfældet lige i det øjeblik J
Det, der skete for kvinden, sker for os alle. Vores stemme afspejler vores tilstand. Er vi betagede, bliver stemmen lys og flirtende, er vi selvsikre og seriøse, bliver stemme dybere og mere fast. Er vi usikre, bliver stemmen svagere, lysere og tøvende. Er vi irriterede, bliver den skarp og hurtig eller tung og sukkende. Det er noget, der som regel sker helt ubevidst og noget, der er rigtig svært at skjule.
Når du taler med din kunde, vil det være godt at du er autentisk og viser det ved at din stemme matcher dit budskab. Siger du, at du har løsningen på din kundes problem, men inden i tvivler og er bekymret for, om kunden synes du er anmassende, så kan det høres.
Det kan hjælpe lidt at forsøge at skjule den tilstand du er i, men det hjælper ikke helt. Den eneste løsning, der for alvor virker, er at komme i den rette tilstand – her selvsikker – og hvordan gør du så det?
Forberedelse, forberedelse, forberedelse!
- Skal du ringe ud, er det rigtig klogt at forberede dig. Gå og sig de sætninger, du har planlagt at sige, indtil du selv tror på dem og kan sige dem med overbevisning. Skal du øve dig et par dage, så er det stadig det hele værd
- Ringer folk til dig, kan du forberede dig ved at lave en ”værktøjskasse” med sætninger, du med jævne mellemrum har brug for eller som du kan forudse vil være nyttige på et tidspunkt. Det kan være:
”Min timepris er…” – hvis du siger den sætning med usikkerhed, så er der dømt forhandling på stedet. Det er der måske alligevel, men så kan du med fasthed og overbevisning gentage: ”Min timepris er…” indtil dit budskab har nået modtageren.
- Forbered, hvad du vil sige, når du ikke har et svar. Det kunne være
”Godt spørgsmål – det vil jeg undersøge”
Hvis du ikke ved, hvad du skal svare kommer du let til at tale højt med dig selv, komme ud i søforklaringer, tale med sløret stemme (måske holder du ligefrem hånden over munden) og bruge en masse ”øh”, ”jo”, ”hmmm” og det virker sjældent godt.
Når du har fyldt din ”værktøjskasse” med så mange sætninger som muligt, kan du træne at skifte tilstand hurtigt. Kroppen er et fantastisk redskab til hurtigt at komme i den tilstand, der bedst får stemmen til at matche dit budskab. Det kan du læse meget mere om, om en uges tid.
Vil du gerne have inspiration til, hvordan du formulerer dine sætninger, så skriver jeg også mere om det om ca. 14 dage. Kan du ikke vente så længe, så skriv til mig eller meld dig ind i min Facebook-gruppe, hvor du kan sparre med andre, der kommunikerer med kunder – både i skrift og tale.

Ja, det kender jeg godt – måske ikke lige den kælne lyse stemme, men så en anden stemme. En stemme som jeg ikke lige umiddelbart fandt passende i den givne situation.
Et eksempel fra min egen hverdag hvor min stemme “solgte” min sindstilstand. Jeg afholder status og har meddelt hele firmaet at lageret nu er lukket for transaktioner indtil revisoren har været og godkendt optællingen.
På den sidste dag kommer en kollega og spørger én person i afdelingen ( altså ikke mig vel at mærke ) om vi har nogle produkter, som han skal bruge med det samme. Og med det samme stopper jeg hvad jeg selv har gang i, og siger med meget høj og let skinger stemme; “NEJ, vi har rent faktisk status, hvorfor i ikke bare kan komme og hente varer fra lageret”.
Efter lidt snak frem og tilbage viser det sig at kollegaen har gjort alt det rigtige og bedt om at få varerne flere dage inden status. Og at varerne var kommet til ham og stod og ventede. Så alt var godt, men fordi jeg ANTOG at han ikke havde tænkt sig om, blev jeg irriteret og min stemme skinger og formanende.
Jeg ville meget hellere have fået styr på min egen sindstilstand først og spurgt ham med mit rolige stemmeleje, hvordan sagen forholdt sig. Så havde jeg nemlig undgået at komme i en situation hvor jeg bagefter tænkte “Ih, hvor var det pinligt”
Spændende læsning !!